Kiropraktor og klinikejer

Mads Hostrup Brunse

Om
Mads Hostrup Brunse
Kiropraktor og klinikejer

Kiropraktor fra Syddansk Universitet, uddannet 2009

Speciale i kiropraktisk behandling af idrætsskader

Jeg arbejder med en helhedsorienteret tilgang. Både de fysiske og psykiske stress-faktorer skal tages i betragtning for at finde den bedste behandling og træning.

Vi er alle forskellige og reagerer oftest også tilsvarende forskelligt på behandling og øvelser.

Med min tilgang hjælper jeg hver dag patienter med mange forskellige problematikker fra muskler og led, bl.a.:

  • Ankel-, fod og underbenssymptomer
  • Knæsmerter
  • Hoftesmerter
  • Ryg-, lænd- og bækkensmerter
  • Skulder-, hånd og albue
  • Nakkesmerter
  • Kæbeproblemer
  • Hovedpine

Årsager til udfordringer

Mindre skader i én del af bevægeapparatet stresser andre steder i kroppens led- og muskelkæder. Det giver en større risiko for overbelastning, f.eks. kan problemer i ankel eller knæ give en øget risiko for rygsmerter, og kæbeproblemer kan give tilbagevendende nakkesmerter og hovedpine. Derfor undersøger jeg altid flere dele af kroppen for at finde og behandle problemets årsag.

Konsultation

Mit mål er at hjælpe mine patienter med at opnå varig lindring og forbedring, så de kan få en mere aktiv og funktionel hverdag. Jeg arbejder altid ud fra et individuelt perspektiv og stræber efter at optimere både bevægelighed og styrke, så min behandling kombineres med vejledning i øvelser, der understøtter behandlingsforløbet.

Erfaring med helhedsbehandling

Mine mange års erfaring og viden kommer til udtryk i min kliniske praksis, hvor jeg ofte ser, at problemer i arme og ben kan manifestere sig som "almindelige" symptomer i nakke og ryg. Gennem en helhedsorienteret tilgang arbejder jeg ikke kun på at lindre smerter, men også på at optimere kroppens funktion og præstation.

Erfaring med Sportskiropraktik

Jeg har gennem hele min karriere haft stor interesse for kroppens bevægeapparat og dets komplekse sammenhæng. Med en specialisering i idrætskiropraktik, behandling af idrætsskader og genoptræning har jeg opbygget en solid faglig viden, som jeg anvender dagligt i mit arbejde med at hjælpe patienter.

Fra 2008-2011 arbejdede jeg som kiropraktor i sundhedsteamet bag 1. divisionsholdet i Faaborg Håndboldklub. Jeg har undervist på kiropraktoruddannelsen/Klinisk biomekanik på Syddansk Universitet, hvor jeg i perioden fra 2011-2020 har stået for ekstremitetsbehandling (behandling af arme og ben) og idrætsskader. Jeg har desuden været med til at udvikle og tilrettelægge den danske idrætskiropraktiske efteruddannelse.

I klinikken ser jeg mange typer sportsskader hos bl.a. triatleter, ryttere, løbere og fodboldspillere.